Søndag d. 28.04.2019

Asterix og trylledrikkens hemmelighed

Plakat for filmen Asterix og trylledrikkens hemmelighed

Da landsbyens druide, Miraculix, kommer galt afsted, mens han plukker mistelten, beslutter han sig for, at det er tid til at sikre landsbyens fremtid. Ledsaget af Asterix og Obelix tager Miraculix ud på en rejse til Gallien for finde en talentfuld, ung druide, der kan overtage trylledrikkens hemmelige opskrift.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:25
Instruktør: Alexandre Astier, Louis Clichy
Censur: Tilladt for alle

Ternet ninja

Plakat for filmen Ternet ninja

Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand; Den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu er i et øjebliks uopmærksomhed kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø og som straf for denne brøde, er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske direktør. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden... og, nå ja, så viser den sig at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag.

Længde: 1:21
Instruktør: Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Grease (Sing-a-long) - Cin præs.

Plakat for filmen Grease (Sing-a-long) - Cin præs.

John Travolta og Olivia Newton-John indfanger i ’Grease’ på samme tid 1950’ernes amerikanske provinscharme og spirende rockabilly-kultur – og fortæller den ældste historie af dem alle: Dreng møder pige.

Vi er på Rydell High School, hvor en gruppe elever er ved at gennemføre deres sidste skoleår. Danny (Travolta) har dog sit fokus på alt andet end eksamener, for i ferien er han stødt på smukke Sandy (Newton-John) fra Australien. Betagelsen bliver ikke mindre, da hun pludselig viser sig at være indskrevet som udvekslingsstudent på hans skole.

Fra kulissen trænger magtkampe og positioneringsspil sig på: Sandy vurderes kritisk af Pink Ladies, en gruppe hårdføre tøser ledet af Betty Rizzo. Og en af drengene i Dannys gruppe havner bag rattet i et livsfarligt bilræs mod en fyr fra en rivaliserende gruppe. Og så er der selvfølgelig årets ’prom’ – dimissionsfesten, som på disse kanter ligefrem er en tv-begivenhed!

Den populære film fra 1978 – der for længst har opnået klassikerstatus – bygger på musicalen ’Grease’ af Jim Jacobs og Warren Casey med hits som ’You're The One That I Want’ og ’Summer Nights’. Travolta var allerede en superstar efter gennembruddet med ’Saturday Night Fever’ året før, mens Newton-John med ét blev tidens nye ansigt.

Længde: 1:50
Instruktør: Randal Kleiser
Censur:

Gøg & Gokke

Plakat for filmen Gøg & Gokke

'Gøg & Gokke' handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendt for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin. Det er dog ikke kun deres fascinerende og tryllebindende komiske talenter, filmens instruktør Jon S. Baird har valgt at fokusere på, men årene efter de to komikeres imponerende karriere.
Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tour til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne. Desuden går touren ikke helt som ønsket, og da også snart helbredet og deres indbyrdes forhold skranter, er spørgsmålet om denne rejse vil blive Stan og Laurels svanesang?
I hovedrollerne som Stan Laurel (Gøg) og Oliver Hardy (Gokke) ses britiske Steve Coogan og John C. Reilly. Begge skuespillere har tidligere prøvet kræfter med både de komiske og dramatiske roller, og forstår sig glimrende på at veksle mellem de to genrer samtidig.
Filmens manuskript er skrevet Jeff Pope, der har fået til at opgave at bringe den komiske duo til live. Trods han store respekt for og fascination af de to komikere, er han gået til opgaven med et ønske om at beskrive dem som de mennesker, de hver især var på godt og ondt.
’Gøg og Gokke’ bliver en årets helt store filmoplevelse og med et tilbageblik på en tid, der var en gang. - Filmen er en del af Biografklub Danmark programmet.
Kilde: UIP

Længde: 1:38
Instruktør: Jon S. Baird
Skuespillere: Steve Coogan, Shirley Henderson, Danny Huston, John C. Reilly, Nina Arianda
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Avengers: Endgame

Plakat for filmen Avengers: Endgame

Det fjerde kapitel i Avengers-sagaen er kulminationen på en episk historie fortalt over 22 indbyrdes forbundne Marvel-film.
Efter det på gruopvækkende vis lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde voldsomt ud i Avengers' rækker, må de tilbageværende superhelte indse, hvor skrøbelig vores virkelighed er – og hvilke ofre, der må bringes for at beskytte den - og satse alt i det endelige opgør i Marvel Studios' storslåede afslutning på 22 film, ”Avengers: Endgame”.

Kevin Feige har produceret ”Avengers: Endgame,” der er instrueret af Anthony og Joe Russo. Louis D’Esposito, Victoria Alonso, Michael Grillo, Trinh Tran, Jon Favreau og Stan Lee er executive producers, og manuskriptet er skrevet af Christopher Markus og Stephen McFeely.

Længde: 3:02
Instruktør: Anthony Russo, Joe Russo
Skuespillere: Brie Larson, Karen Gillan, Winston Duke
Censur: