Søndag d. 05.05.2019

If Beale Street Could Talk

Plakat for filmen If Beale Street Could Talk

IF BEALE STREET COULD TALK anses af flere medier for at være en frontrunner til en Oscar-nominering i kategorien “Bedste film” når den prestigefyldte pris uddeles i slutningen af februar!

Filmen handler om den nyforlovede og gravide Tish der ender i et kapløb med tiden, da hendes kommende mand Alonzo bliver falsk anklaget og pludselig står til at ryge i fængslet. Tish forsøger desperat at få ham ud, inden hun skal føde deres barn.

Filmen er baseret på novellen as samme navn der er skrevet af den anerkendte forfatter James Baldwin, der sidste år også var aktuel i den Oscar-nominerede film I AM NOT YOUR NEGRO.

Filmen er instrueret af Barry Jenkins, som i 2017 vandt en Oscar for filmen “Moonlight” der også endte med at vinde en Oscar for “Bedste film”.

Længde: 1:59
Instruktør: Barry Jenkins
Skuespillere: Regina King, Stephan James, KiKi Layne
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Da Harry mødte Sally - Cin præs.

Plakat for filmen Da Harry mødte Sally - Cin præs.

Meg Ryan og Billy Crystal beviser i 'Da Harry mødte Sally' at en romance kan være alt andet end sukkersød. Bered dig på et gensyn med alle tiders måske mest skarpe og vittige kærlighedsfilm.

’Da Harry mødte Sally’ er en af filmhistoriens mest kendte og elskede romantiske komedier. 80'er-hittet byder blandt andet på den uforglemmelige scene, hvor Sally faker en orgasme foran en flok måbende restaurantgæster, og en kvinde ved nabobordet misundelig replicerer ”I'll have what she's having!”. Meg Ryan og Billy Crystal er ekstremt veloplagte og den sprudlende dialog slår gnister fra første fløjt – for eksempel diskussionerne om sex mellem venner kan ødelægge et venskab.

De to gamle venner må gradvist indse, at deres relation er ved at udvikle sig til kærlighed. Men hvem tør indrømme over for sig selv, at man måske har fundet den eneste ene uden helt at lægge mærke til det?

Længde: 1:36
Instruktør: Rob Reiner
Censur:

Gøg & Gokke

Plakat for filmen Gøg & Gokke

'Gøg & Gokke' handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendt for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin. Det er dog ikke kun deres fascinerende og tryllebindende komiske talenter, filmens instruktør Jon S. Baird har valgt at fokusere på, men årene efter de to komikeres imponerende karriere.
Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tour til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne. Desuden går touren ikke helt som ønsket, og da også snart helbredet og deres indbyrdes forhold skranter, er spørgsmålet om denne rejse vil blive Stan og Laurels svanesang?
I hovedrollerne som Stan Laurel (Gøg) og Oliver Hardy (Gokke) ses britiske Steve Coogan og John C. Reilly. Begge skuespillere har tidligere prøvet kræfter med både de komiske og dramatiske roller, og forstår sig glimrende på at veksle mellem de to genrer samtidig.
Filmens manuskript er skrevet Jeff Pope, der har fået til at opgave at bringe den komiske duo til live. Trods han store respekt for og fascination af de to komikere, er han gået til opgaven med et ønske om at beskrive dem som de mennesker, de hver især var på godt og ondt.
’Gøg og Gokke’ bliver en årets helt store filmoplevelse og med et tilbageblik på en tid, der var en gang. - Filmen er en del af Biografklub Danmark programmet.
Kilde: UIP

Længde: 1:38
Instruktør: Jon S. Baird
Skuespillere: Steve Coogan, Shirley Henderson, Danny Huston, John C. Reilly, Nina Arianda
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Avengers: Endgame

Plakat for filmen Avengers: Endgame

Det fjerde kapitel i Avengers-sagaen er kulminationen på en episk historie fortalt over 22 indbyrdes forbundne Marvel-film.
Efter det på gruopvækkende vis lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde voldsomt ud i Avengers' rækker, må de tilbageværende superhelte indse, hvor skrøbelig vores virkelighed er – og hvilke ofre, der må bringes for at beskytte den - og satse alt i det endelige opgør i Marvel Studios' storslåede afslutning på 22 film, ”Avengers: Endgame”.

Kevin Feige har produceret ”Avengers: Endgame,” der er instrueret af Anthony og Joe Russo. Louis D’Esposito, Victoria Alonso, Michael Grillo, Trinh Tran, Jon Favreau og Stan Lee er executive producers, og manuskriptet er skrevet af Christopher Markus og Stephen McFeely.

Længde: 3:02
Instruktør: Anthony Russo, Joe Russo
Skuespillere: Brie Larson, Karen Gillan, Winston Duke
Censur: