Tirsdag d. 07.05.2019

If Beale Street Could Talk

Plakat for filmen If Beale Street Could Talk

IF BEALE STREET COULD TALK anses af flere medier for at være en frontrunner til en Oscar-nominering i kategorien “Bedste film” når den prestigefyldte pris uddeles i slutningen af februar!

Filmen handler om den nyforlovede og gravide Tish der ender i et kapløb med tiden, da hendes kommende mand Alonzo bliver falsk anklaget og pludselig står til at ryge i fængslet. Tish forsøger desperat at få ham ud, inden hun skal føde deres barn.

Filmen er baseret på novellen as samme navn der er skrevet af den anerkendte forfatter James Baldwin, der sidste år også var aktuel i den Oscar-nominerede film I AM NOT YOUR NEGRO.

Filmen er instrueret af Barry Jenkins, som i 2017 vandt en Oscar for filmen “Moonlight” der også endte med at vinde en Oscar for “Bedste film”.

Længde: 1:59
Instruktør: Barry Jenkins
Skuespillere: Regina King, Stephan James, KiKi Layne
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Drengen og Verden

Plakat for filmen Drengen og Verden

En helt ekstraordinær animationsfilm om en dreng, der rejser ud for at søge efter sin far og opdager en fantastisk verden, der herskes af maskine-dyr og andre mærkværdige væsener. Animationen benytter sig af både collager, akvarel og tegning og i en eksplosion af farver portrætterer filmen den både fantastiske og modsætningsfyldte moderne verden, set med et barns øjne.
Kilde: Øst For Paradis

Længde: 1:20
Instruktør: Alê Abreu
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Til vi falder

Plakat for filmen Til vi falder

Nogle år efter deres søn forsvandt under en ferie på en lille spansk ø, tager ægteparret Adam og Louise tilbage for at afslutte politisagen. Det bliver et vemodigt og overvældende gensyn med det sted, hvor de engang var lykkelige. Mens Louise prøver så godt hun kan at se fremad, kan Adam ikke slippe tanken om at finde ud af, hvad der skete med deres søn. Samtidig står parret ved en skillevej - det er svært at blive sammen med det tab de har lidt, men det er også svært at gå hver til sit, når det sidste man har er hinanden. På forskellig vis forsøger parret at finde ud af sorgen og ind i livet, og sammen får de nu en sidste chance for at genfinde glæden, kærligheden og troen på et nyt liv.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:46
Instruktør: Samanou A Sahlstrøm
Skuespillere: Dar Salim, Lisa Carlehed
Censur: Tilladt for børn over 11 år