Søndag d. 12.05.2019

Pokémon Detective Pikachu

Plakat for filmen Pokémon Detective Pikachu

Da privatdetektiven Harry Goodman på mystisk vis forsvinder, begiver hans 21-årige søn, Tim, sig ud for at efterforske hvad der er sket. Undervejs støder han på Harrys tidligere Pokémon makker, Detektiv Pikachu: en kvik, hylende morsom og – ikke mindst – charmerende superdetektiv; og da de finder ud af, at Tim som den eneste kan forstå hvad Pikachu siger, slår de sig sammen og begiver sig ud på et hæsblæsende eventyr for at opklare mysteriet om Harrys forsvinden.
I deres færd med at jagte ledetråde gennem de neon-oplyste gader i Ryme City – en moderne storby, hvor mennesker og Pokémon lever side om side – afslører de en sammensværgelse, der kan true harmonien mellem mennesker og Pokémon, og samtidig bringe hele Pokémon universet i fare!
Kilde: Filmcompagniet

Censur:

Til vi falder

Plakat for filmen Til vi falder

Nogle år efter deres søn forsvandt under en ferie på en lille spansk ø, tager ægteparret Adam og Louise tilbage for at afslutte politisagen. Det bliver et vemodigt og overvældende gensyn med det sted, hvor de engang var lykkelige. Mens Louise prøver så godt hun kan at se fremad, kan Adam ikke slippe tanken om at finde ud af, hvad der skete med deres søn. Samtidig står parret ved en skillevej - det er svært at blive sammen med det tab de har lidt, men det er også svært at gå hver til sit, når det sidste man har er hinanden. På forskellig vis forsøger parret at finde ud af sorgen og ind i livet, og sammen får de nu en sidste chance for at genfinde glæden, kærligheden og troen på et nyt liv.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:46
Instruktør: Samanou A Sahlstrøm
Skuespillere: Dar Salim, Lisa Carlehed
Censur: