Tirsdag d. 24.09.2019

Wonder Wheel

Plakat for filmen Wonder Wheel

”Wonder Wheel” er historien om fire menneskers liv, der flettes sammen i en charmerende og travl forlystelsespark på Coney Island. Servitricen, Ginny (Kate Winslet), er tidligere skuespiller med tendens til både ekstrem begejstring og stille melankoli. Humpty (Jim Belushi) er Ginnys kradsbørstige mand og karruseloperatør. Micky (Justin Timberlake) er den nydelige unge livredder, der drømmer om at blive manuskriptforfatter. Endelig møder vi Carolina (Juno Temple), Humptys datter, som han ikke har haft kontakt med i mange år, og som nu skjuler sig i faderens lejlighed på flugt fra gangstere.
En film, skrevet og instrueret af Woody Allen, om passion og bedrag i billedskønne omgivelser med Oscar-vinder Kate Winslet i en pragtpræstation.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:41
Instruktør: Woody Allen
Skuespillere: Justin Timberlake, Juno Temple, Jim Belushi
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år