Lørdag d. 01.08.2020

Wild Rose

Plakat for filmen Wild Rose

Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget langt væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion (Julie Walters), er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.
Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
’Wild Rose’ er med i Biograf Danmark.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Instruktør: Tom Harper, Wild Rose
Skuespillere: Sophie Okonedo, Julie Walters, Jessie Buckley, Matt Costello, Jane Patterson
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Unhinged

Plakat for filmen Unhinged

UNHINGED er en psykologisk thriller med Oscar-vindende Russell Crowe i hovedrollen. Filmen udforsker den skrøbelige balance, der er i et samfund, og skildrer hvordan en person kan blive presset til sit yderste og skubbet ud over kanten af noget så simpelt som et skænderi i trafikken. Rachel (Caren Pistorius) er kommet for sent ud ad døren på vejtil arbejde. I et lyskryds kommer hun op at skændes med en fremmed mand (Russell Crow), der føler sig magtesløs og overset af systemet. Snart befinder Rachel – og alle hun elsker – sig i en situation hvor én mand har besluttet sig for at sætte et sidste præg på den verden som han foragter ved at lære hende en række dødbringende lektioner. Det følgende er et farligt spil mellem kat og mus, der viser én mands reaktion på et samfund der har vendt ryggen til ham.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:31
Instruktør: Derrick Borte
Skuespillere: Russell Crowe, Gabriel Bateman, Caren Pistorius, Jimmi Simpson
Censur: Tilladt for børn over 15 år