Søndag d. 16.08.2020

Luna og den magiske krystal

Plakat for filmen Luna og den magiske krystal

Luna er ikke et helt almindelig lille pindsvin. Hun er sprængfuld af energi og har en næsten for levende fantasi. Hun elsker at fortælle historier til alle der vil lytte (ikke altid lige frivilligt), og fælles for alle hendes fortællinger er, at Luna altid får tegnet sig selv som den frygtløse heltinde, der redder dagen. Så da skovens dyr opdager, at den magiske vandsten er forsvundet, og at skoven står over for en tørke, føler Luna sig forpligtet til at få den tilbage fra bjørnekongen, der stjal den. Så nu skal Luna bevise, at hendes mod er lige så stort som hendes mange fortællinger giver udtryk for. Med på missionen er Lunas ven, egernet Tjum, og de må hurtigt lære at arbejde sammen som et hold, da de to usandsynlige helte pludselig tager afsted på deres livs eventyr!
Kilde: Angel Films

Længde: 1:22
Censur:

Vores mand i Amerika - med danske undertekster

Plakat for filmen Vores mand i Amerika - med danske undertekster

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.

VORES MAND I AMERIKA har et stærkt cast af både danske, amerikanske og britiske skuespillere med Ulrich Thomsen i front og Mikkel Boe-Følsgaard i rollen som hans allierede – advokaten Povl Bang-Jensen. Derudover medvirker bl.a. Denise Gough som Kauffmanns hustru Charlotte, Zoë Tapper som Charlottes søster Zilla samt Henry Goodman og Nicholas Blane i rollerne som hhv. Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill.

Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:48
Instruktør: Christina Rosendahl
Skuespillere: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard
Censur:

Inception

Plakat for filmen Inception

Denne sommer er din underbevidsthed gerningsstedet.
Fra Christopher Nolan - manden der gav os ”The Dark Knight” og ”Batman Begins” -kommer her en mind-blowing action-thriller med Leonardo DiCaprio, Joseph Gordon-Levitt, Ellen Page, Ken Watanabe, Cillian Murphy og Michael Caine på rollelisten.

Cobb (Leonardo DiCaprio) er en dygtig tyv og den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst kaldet udtrækning: Det at stjæle værdifulde hemmeligheder fra den dybeste underbevidsthed under søvnens drømmestadie. Der hvor sindet er mest sårbart.
Det har gjort ham til en eftertragtet spiller i denne forræderiske nye verden indenfor industrispionage, men det har også gjort ham til en international flygtning.
Kilde: Sandrew Metronome

Længde: 2:28
Instruktør: Christopher Nolan
Skuespillere: Leonardo DiCaprio, Michael Caine, Ken Watanabe, Cillian Murphy, Joseph Gordon-Levitt, Marion Cotillard, Ellen Page, Tom Hardy, Tom Berenger
Censur: Tilladt for børn over 15 år