Mandag d. 28.09.2020

Erna i krig

Plakat for filmen Erna i krig

Året er 1918. Første verdenskrig hærger ude i Europa, og Tyskland er tvunget til at indkalde alle raske mænd og unge drenge til krigstjeneste. Heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Hjemme hos Erna i Bramstrup vækker det stor bekymring, da hendes godtroende søn, Kalle, bliver indkaldt til den tyske krigsmaskine. Trods Ernas forsøg på at få sønnen kasseret, indser hun snart, at hvis Kalle skal reddes fra den sikre død i skyttegraven, må hun selv følge med. Forklædt som ’menig Julius Rasmussen’ drager Erna i krig…

Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Censur:

Druk

Plakat for filmen Druk

Med filmen DRUK samler Thomas Vinterberg holdet bag JAGTEN i en ny film med Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Filmen handler om fire gymnasielærere og venner der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien foreskriver, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er vildt. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. DRUK er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
De fire gymnasielærere spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe. På rollelisten er også Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Susse Wold m.fl.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:56
Instruktør: Thomas Vinterberg
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Susse Wold, Magnus Millang
Censur: Tilladt for børn over 11 år