Fredag d. 02.10.2020

Far til fire og Vikingerne

Plakat for filmen Far til fire og Vikingerne

Far til Fire familien er i krise og tager derfor et ophold på en vikingegård, for at få harmonien tilbage. Med sig har de elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne øvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:25
Instruktør: Martin Miehe-Renard
Skuespillere: Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Sofie Linde
Censur: Tilladt for alle

Druk

Plakat for filmen Druk

Med filmen DRUK samler Thomas Vinterberg holdet bag JAGTEN i en ny film med Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Filmen handler om fire gymnasielærere og venner der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien foreskriver, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er vildt. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. DRUK er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
De fire gymnasielærere spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe. På rollelisten er også Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Susse Wold m.fl.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:56
Instruktør: Thomas Vinterberg
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Susse Wold, Magnus Millang
Censur: Tilladt for børn over 11 år