Lørdag d. 31.10.2020

Madklubben

Plakat for filmen Madklubben

Marie, Vanja og Berling har kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres. Marie bliver forladt af sin mand juleaften, Berling er den evige single, som fornægter alder og lever det søde liv, mens Vanja lever i minderne om sin afdøde mand. Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus til Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet. Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på og at det aldrig er for sent…

En livsbekræftende og livsklog komedie om, at livet absolut ikke slutter ved de 50…
Med Kirsten Olesen, Stina Ekblad, Kirsten Lehfeldt, Troels Lyby, Rasmus Botoft og Mia Lyhne.

Kilde: Filmkompagniet

Længde: 1:39
Instruktør: Barbara Topsøe-Rothenborg
Skuespillere: Kirsten Lehfeldt, Troels Lyby, Mia Lyhne, Rasmus Botoft, Kirsten Olesen, Stina Ekblad
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Erna i krig

Plakat for filmen Erna i krig

Året er 1918. Første verdenskrig hærger ude i Europa, og Tyskland er tvunget til at indkalde alle raske mænd og unge drenge til krigstjeneste. Heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Hjemme hos Erna i Bramstrup vækker det stor bekymring, da hendes godtroende søn, Kalle, bliver indkaldt til den tyske krigsmaskine. Trods Ernas forsøg på at få sønnen kasseret, indser hun snart, at hvis Kalle skal reddes fra den sikre død i skyttegraven, må hun selv følge med. Forklædt som ’menig Julius Rasmussen’ drager Erna i krig…

Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Censur: Tilladt for børn over 15 år