Fredag d. 06.11.2020

Erna i krig

Plakat for filmen Erna i krig

Året er 1918. Første verdenskrig hærger ude i Europa, og Tyskland er tvunget til at indkalde alle raske mænd og unge drenge til krigstjeneste. Heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Hjemme hos Erna i Bramstrup vækker det stor bekymring, da hendes godtroende søn, Kalle, bliver indkaldt til den tyske krigsmaskine. Trods Ernas forsøg på at få sønnen kasseret, indser hun snart, at hvis Kalle skal reddes fra den sikre død i skyttegraven, må hun selv følge med. Forklædt som ’menig Julius Rasmussen’ drager Erna i krig…

Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Falling

Plakat for filmen Falling

I sin instruktørdebut, FALLING, undersøger den anerkendte skuespiller, Viggo Mortensen, de brud og kontraster som præger en moderne familie. FALLING er et intimt drama om en mands forhold til sin aldrende far. John Peterson (Mortensen) bor med sin partner Eric og deres adoptivdatter Monica i det sydlige Californien. Hans far, Willis (Henriksen/Gudnason) er landmand, og hans holdninger og opførsel kommer af en langt mere traditionel tid og familiemodel. Da Willis rejser til Los Angeles for at besøge Johns familie og lede efter et sted at gå på pension, kolliderer deres to verdner. Willis’ opførsel kan både være bidende og sjov – med udbrud der chokerer hans liberale familie. Det gør ham elskelig for barnebarnet Monica, men det bliver næsten for meget for John, da der rippes op i gamle sår og nye skabes undervejs. Willis’ hukommelse forsvinder hastigt, og hans tanker ledes tilbage til hans første kone, Gwen: en kærlighed der stadig har et solidt tag i ham en hel menneskealder senere. Imens far og søn konfronterer de omstændigheder, som har skabt splittelse mellem dem, ser vi op- og nedturene i deres forhold gennem 40 år, og deres forskellige erindringer om Johns mor, Gwen: fra mørke til lyse tider, fra vrede og jalousi over accept, latter, og den hårdt tilkæmpede gunst.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:53
Instruktør: Viggo Mortensen
Skuespillere: Lance Henriksen, Viggo Mortensen, Sverrir Gudnason
Censur: Tilladt for børn over 11 år

The Craft: Legacy

Plakat for filmen The Craft: Legacy

Fire aspirerende teenagehekse får mere end de forventede, når de lærer deres nyfundne kræfter at kende. The Craft: Legacy er efterfølgeren til kult-klassikeren The Craft.
Kilde:

Længde: 1:34
Instruktør: Zoe Lister-Jones
Skuespillere: Michelle Monaghan, Cailee Spaeny, Gideon Adlon, Lovie Simone, Zoey Luna, Nicholas Galizine, David Duchovny
Censur: Tilladt for børn over 11 år