Mandag d. 23.11.2020

Malous Jul

Plakat for filmen Malous Jul

MALOU kommer i familiepleje hos juleglade BIBI og LEIF på den lille ø, Lunø. Stemningen er mildt sagt presset; Malou hader både julen, øen og plejeforældrene. Tingene bliver ikke nemmere, da Malou opdager den hidsige gårdnisse NILS, der vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen. De aftaler en nisse-ed om, at Malou skal lave så meget ballade som muligt. Men da Malou for første gang oplever, at blive både set og omfavnet af Bibi og Leif, indser hun, at hun alligevel gerne vil blive på øen. Men pagten med nissen kan ikke ændres. Med en sur nisse i hælene, skal Malou nu overbevise sin nye plejefamilie om, at de kan stole på hende. Ikke nogen nem opgave når den lille nisse viser sig at være både livsfarlig og et rigtigt grødhoved.

MALOUS JUL er instrueret af Claus Bjerre, som tidligere har stået bag seks af de bedst sælgende FAR TIL FIRE-film. Manuskriptet er skrevet af Claus Bjerre og Frederik Meldal Nørgaard.

MALOUS JUL produceres med støtte fra Det Danske Filminstitut og Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med TV 2 Danmark. Filmen distribueres af Angel Films.

Kilde: Angel Film

Længde: 1:24
Instruktør: Claus Bjerre
Skuespillere: Lars Ranthe, Karla My Nordquist
Censur: Frarådes børn under 7 år

Lille Sommerfugl

Plakat for filmen Lille Sommerfugl

Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største... I løbet af én lang festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:41
Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen
Skuespillere: Tommy Kenter, Jesper Christensen, Jesper Asholt, Karen-Lise Mynster, Sarah Grünewald
Censur:

Retfærdighedens ryttere

Plakat for filmen Retfærdighedens ryttere

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Anders Thomas Jensens nye komedie er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder... og ja, selve livets mening.

Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:53
Instruktør: Anders Thomas Jensen
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Lars Brygmann, Nikolaj Lie Kaas
Censur: