Torsdag d. 17.12.2020

Retfærdighedens ryttere

Plakat for filmen Retfærdighedens ryttere

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Anders Thomas Jensens nye komedie er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder... og ja, selve livets mening.

Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:53
Instruktør: Anders Thomas Jensen
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Lars Brygmann, Nikolaj Lie Kaas
Censur:

Honest Thief

Plakat for filmen Honest Thief

Liam Neeson spiller den erfarne bankrøver Tom, som møder kvinden i sit liv, Annie (Kate Walsh), og beslutter sig for at starte et nyt liv uden kriminalitet. Han vælger at overgive sig selv til FBI og aflevere de mange millioner dollars, han har gemt. Til gengæld vil Tom have nedsat straf og en ren straffeattest. Han opdager dog hurtigt, at der er stærke korrupte kræfter på spil i FBI, og at han må kæmpe sit livs kamp for at få renset sit navn.
‘Honest Thief’ er en nervepirrende og velproduceret actionfilm, som leverer fra første sekund.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:39
Censur: Tilladt for børn over 11 år